At vi om Söedyrene endnu kun, i det Hele taget, have liden Kundskab, at der i denne saare vidtloftige og frugtbare Deel af Naturhistorien, uagtet mange Naturgranskeres skjönne og nöiagtige Iagttagelser, isaer i nyere Tider, dog endnu Meget er ufuldkomment undersogt, og at sikkert mangfoldige Vaesener leve og bevaege sig paa Havets Dyb, der aldrig ere komne nogen Gransker for Öine, er vel utvivlsomt. Dette gjaelder dog i Saerdeleshed om dem af disse Dyr, der staae paa de lavere Trin af animalsk Fuldkommenhed. Disse, ofte meget smaa og let forgjaengelige Vaesener, have vor Tids Naturforskere vaerdiget en fortrinlig Opmaerksomhed, omendskjöndt dette Studium er forbundet med ikke faa Vanskeligheder. Man har anfeet Kundskaben om disse Dyr for saa vigtig, fordi de vise os den dyriske Organisation i dens oprindelige Simpelhed, Allimalitetens Begyndelse, dens gradvise Udvikling og de forskjellige Veie, Naturen har gaaet, idet den straebte at danne alt mere og mere fuldkomne Organismer. Virkelig have og de opmaerksomme Iagttagelser, flere fortjente Videnskabsmaend have anstillet, afgivet rigelige Resultater, der saerdeles meget have bidraget til at give os rigtigere Begreber om Organisationens egentlige og indre Vaesen.
